Her finder du de seneste pressemeddelelser samt udvalgte billeder. Kontakt os for mere information

Kontakt Anne Marie Preisler: +45 88 62 64 60 annemarie@rentista.dk

 

PRESSEMEDDELSE 14. JANUAR 2021 (billeder nederst på side

Nu kan du LEJE dit tøj i stedet for at EJE det.

Rentista er et nyt, cirkulært, tøj-på-abonnement-koncept; et koncept som vinder bredt frem i udlandet, men som er den første af sin slags i Danmark. Tøjet du lejer, er fra de nyeste kollektioner fra kendte mærker, som DAY, Stella Nova og Self-Portrait.

De fleste ved godt, at vi hver især kan gøre en positiv forskel for klimaet ved at ændre måden, vi lever vores liv på, men når det kommer til vores forbrug af tøj, så ligger danske kvinders forbrug fortsat langt over gennemsnittet. Og oven i det, så bruger vi kun tøjet ganske få gange, før vi skiller os af med det igen.

Rentista er et opgør med en overdreven brug-og-smid-væk-kultur. Missionen er at forlænge tøjets levetid ved at lade kvinder leje deres nye tøj. Når du tegner et abonnement hos Rentista, vælger du selv feks. tre stykker tøj, som du vil have hjem. Rentista dækker alle occasions fra work-wear om dagen til cocktails om aftenen. Du må låne tøjet i så kort eller lang tid, du har lyst, og returnerer det blot i den genanvendelige returpakke, når du vil låne noget andet.

 ”Vi ønsker, at udfordre den idé folk har om, at det skal være forbundet med et stort afsavn at få sig et mere klimavenligt tøjforbrug. Med vores koncept kan man nemlig sagtens være med på de nyeste trends, så ofte man vil, uden at det hverken går ud over ens pengepung eller klimaregnskabet. Det er især en fordel at leje, når det gælder festkjoler, som man måske ofte kun vil bruge 1 eller 2 gange”, Anne Marie Preisler, Co-founder.

 

”Det giver god mening for os at være med i et leje-koncept som Rentistas. Vi ser allerede, hvor hurtigt markedet for ’leje af tøj’ vokser i udlandet og vi tænker selv meget over, hvordan vi kan forlænge vores tøjs levetid. Det her er en oplagt mulighed”, Lennart Eklund Ahlgren, Head of Sales Stella Nova. 

 

Fakta:

  • Tøjindustrien er den næstmest forurenende industri i verden. Vi danskere køber i gennemsnit 50 stykker tøj om året - det er 60% mere end for 15 år siden. Og helt op til 80% af tøjet smider vi ud igen, før det har nået bare 20% af sin levetid. Faktisk har et gennemsnitligt stykke tøj en levetid på færre end syv anvendelser. 
  • Markedet for online tøjudlejning vokser i udlandet med knap 9% årligt og væksten forventes at forblive på samme høje niveau over de næste 5 år. I USA, som er det marked, der er længst fremme, hvad angår tøjudlejning, lejes kunder helt op til 30 styles om måneden.
  • Second hand-industrien boomer i Danmark. Men overvejer du, som forbruger, at købe f.eks. en ny kjole for bare at sælge den igen måneden efter, ja, så kan du lige så godt leje den kjole for færre penge end det værditab, som du oplever ved at sælge kjolen igen til second-hand-pris.
  • Herhjemme har mærker som GANNI og Malene Birger indtil videre været pionerer inden for udlejning på ’enkeltgangsbasis’, men Rentista er et helt anderledes tilbud. Det er en multibrand store, hvor kunderne har mulighed for at leje det nyeste tøj fra forskellige mærker som: Stine Goya, DAY, 2NDDAY, Stella Nova, Dea Kudibal og Self-Portrait.
  • Bag Rentista står Charlotte Alring og Anne Marie Preisler, der hver har sagt farvel til corporate karrierer hos C20-virksomheder (Coca-Cola og Carlsberg), for at starte Rentista.

Rentista Founders Charlotte Alring og Anne Marie Preisler

Stella Nova

DAY Birger Mikkelsen